Genforeningsstenen i Bjerring blev afsløret den 9. juli 1920.
Indskriften, der blev foreslået af lærer N. Nielsen, er inspireret af stenens særlige form:
Adskilt
1864
forenet
1920
Ved afsløringen i øsende regnvejr udtalte lærer N. Nielsen:
Stenens form, den dybe kløft
og samlingen på midten er et symbol for adskillelsen i 1864 og genforeningen nu i
gyldenåret 1920. Og vandet, der i dag siler ned ad stenens fure, er et billedligt minde
om de tårer, der randt under adskillelsen. For dette smertelige og
tunge, men dog glædelige og løfterige minde afslører jeg denne sten, der
for kommende og ufødte slægter skal fortælle, at "alt, hvad fædrene har
kæmpet, mødrene har grædt, har den Herre stille lempet, så vi vandt vor
ret".
De sidste sætninger er hentet fra Norges nationalsang "
Ja,
vi elsker dette landet".
I dag er stenen stærkt eroderet.