Ja, vi elsker dette landet

Citatet fra syvende vers i Norges nationalsang, som Bjørnstjerne Bjørnson skrev i 1859, er en hyppig indskrift i en fordansket version.

De sidste fire linjer er anvendt ved genforeningsstenene i
Borum, Aarhus kommune,
Felsted, Aabenraa kommune,
Fuglebjerg, Næstved kommune,
Herborg, Ringkøbing-Skjern kommune,
Hjerting, Vejen kommune,
Hjorthede, Viborg kommune,
Kappendrup, Fåborg-Midtfyn kommune,
Majbøl, Sønderborg kommune,
Ravsted, Sønderborg kommune,
Sandby, Lolland kommune,
Sønder Vissing, Horsens kommune,
Øsby, Haderslev kommune,
Øster Terp, Tønder kommune, (tillige befrielsessten)
Østerby, Sønderborg kommune.

Linjerne er også anvendt på befrielsesstenen i
Våbensted, Guldborgsund kommune,
Øster Terp, Tønder kommune, (tillige genforeningssten)
Østofte, Lolland kommune,

I forbindelse med vedtagelsen af Aabenraa-resolutionen den 17. november 1918, sluttede H.P. Hanssen sin tale med at citere de fire linjer af sangen.

Ja, vi elsker dette landet,
som det stiger frem
furet, værbitt over vannet
med de tusen hjem,
- elsker, elsker det og tenker
og den saganatt, som senker
drømme på vor jord.
...........
Norske mann i hus og hytte,
tak din store Gud!
Landet ville han beskytte,
skjønt det mørkt så ut.
Alt, hvad fedrene har kjempet,
mødrene har grett,
har den Herre stille lempet,
så vi vant vår rett.

Den hyppige anvendelse af disse strofer kan måske også forklares med paralleliteten mellem Norges bestræbelser på selvstændighed og Sønderjyllands kamp for sin nationale tilhørsforhold..