Overlade by og sogn, Vesthimmerland kommune

Genforeningsstenen står hvor Klokkevej munder ud i Bjørnholmsvej, overfor ejendommen Bjørnholmsvej 153, 9670 Overlade.
GPS-koordinater (link):
56.858464 9.265258
Festen til afsløring af genforeningsstenen i Overlade blev afholdt den 12. juli 1920. Folketingsmand Lillelund afslørede mindet.
Den af bestyrelsen for Borger- og Håndværkerforeningen bestemte indskrift er indhugget:
Rejst af Overlade og Omegns Beboere
Til Minde om
SØNDERJYLLANDS
GENFORENING MED DANMARK
Aar 1920
Det var først og fremmeste mejeriejer M. P. Hagenau, der var den drivende kraft i mindets rejsning og - ikke mindst - organiseringen af
transporten af stenen de 300 m fra fundstedet på Møllebakken til pladsen, hvor den skulle stå.