Startside

Tyskland som cykelland

Tyskland - i alt fald Nordtyskland - er det ideelle land til en cykelferie. Mange ting er indrettet efter cykelturisten. Tit synes jeg, at Tyskland er mere egnet til distance- og motionscykling end Danmark, forstået på den måde, at der findes et utal af cykelveje, vejledninger og kortmateriale, der henvender sig specielt til cykelturisten. På diger langs floder er digekronen ofte asfalteret. Her må kun digeinspektionen, cyklister og fodgængere færdes. Det samme gælder vejene langs kanaler, hvor der heller ikke er almindelig motortrafik. Jeg kan nævne de kanaler, hvor jeg har cyklet langs med: Kielerkanalen, Elbe-Lübeck kanalen, Elbeseitekanalen, Mittellandskanalen og Salzgitterkanalen.

Tyskerne bruger ikke cykel til transport "hjem - arbejde" i den udstrækning, som man gør i Danmark. Til gengæld er tyskerne fritidscyklister, og det er formentlig årsagen til de mange cykelveje, der som nævnt findes i Nordtyskland. I et land, hvor biler som Mercedes og BMW ikke er luksusbiler, er der også en vis prestige i motionscykling.

Ofte tager tyskerne med toget i store grupper og cykler retur eller en rundtur. De tyske jernbaner er virkeligt indrettet på det. I Stralsund, Dresden, Naumburg og mange andre steder, har jeg oplevet, at en perron har været spækket med cyklister, som ventede på tog. Jeg troede, at nogen måtte blive efterladt - men nej, jeg har aldrig været ude for, at et tog ikke fik plads til den sidste cyklist.

Tyskland er et billigt land at rejse i. Hoteller og campingpladser er billige. Et hotelværelse af almindelig borgerlig kvalitet med toilet og dusch koster typisk det halve af, hvad det koster i Danmark. Transport med jernbane er billigt; i visse delstater er det gratis at medtage cykler. Dagligvarer er også billigere end tilsvarende i Danmark.

Jeg har i særlig grad været tiltrukket af Østtyskland, altså det gamle DDR. Som følge af den manglende vedligeholdelse af bygninger mv i DDR-tiden, har man efter murens fald haft mulighed for at renovere og genskabe det gamle Tyskland fra før krigen. De gamle træer langs landevejene er også bevaret i Østtyskland.

En kølig og våd campingdag Böther Hermann CampingBöther Hermann Camping, Hohnstorf ligger ved Lauenburg på venstre side af Elben
Jeg medbringer altid egen bolig i form af telt. Så er jeg sikker på tag over hovedet. I forbindelse med tyske campingpladser er der som regel en restaurant, hvor man kan få mad og drikke for en rimelig pris. Er man uheldig og ikke kan nå frem til en campingplads inden skumring, vil man som regel kunne slå teltet op et eller andet sted i skjul og i al diskretion, men den svenske "allmansrät" gælder ikke  i Tyskland!

Som det fremgår af mit emnevalg, er jeg i særlig grad fascineret af (lande)grænser, både nuværende og forhenværende: Den polsk-tysk grænse, den tidligere grænse mellem Vesttyskland og DDR og den middelalderlige Limes Saxoniae.

For et par år siden cyklede jeg tværs over Polen for bl.a. at finde spor efter afgrænsningen af den såkaldte "polske korridor" fra tiden mellem verdenskrigene, men den del af programmet lykkedes ikke. Men jeg vil dog benytte lejligheden til at slå et slag for Polen som cykelland. Jeg har ganske vist kun oplevet én cykelsti langs én vej én gang, og man skal som cyklist holde sig langt væk fra de store veje. Til gengæld er der ude på landet et utal af små veje og markveje, hvor der sjældent kører biler. Endvidere kan man nemt fouragere, da hver landsby har en lille forretning. Det vil der desværre nok ikke være i fremtiden.