BAGGRUND - KILDEMATERIALE

KOMMENTAR TIL WEB-SIDEN

Alle stenene er linet op i alfabetisk rækkefølge efter betegnelsen på stenen, dvs. efter by eller anden lokalitet.

Man kommer tilbage til kommune-inddelingen ved at bruge browserens returknap.

Det er ikke altid, at billedet af en genforeningssten er tilfredsstillende. Det skyldes for det meste, at solen har stået i en uheldig vinkel for fotograferingen på det tidspunkt, hvor jeg har besøgt mindet. Kommer jeg igen, vil jeg naturligvis sørge for at bytte billedet ud, men en behjertet sjæl kan måske i stedet sende mig et andet billede til min e-mail-adresse jens@ambirk.eu. Her vil jeg også blive glad for at få rettelser, kommentarer mv. til de enkelte genforeningsstene. Er der en genforeningssten, som jeg har overset og derfor ikke fået med i fortegnelsen, vil jeg også være taknemmelig for at få et praj herom.

Mange genforeningsstene er flyttet. I de tilfælde har jeg kun nævnt den oprindelige placering, hvis jeg har fundet det interessant.

BAGGRUND

Lige siden min ungdom har jeg været fascineret af Sønderjylland, og hvad man traditionelt særligt forbinder med den landsdel: Landsdelens historie som hertugdømme, grundlovsproblematikken, krigene, tabet af hertugdømmerne, genforeningen med den danske del af Slesvig.

Genforeningen har haft en særlig plads i mit hjerte. Det er der flere grunde til.

Min far fortalte mig om det indtryk, som genforeningen gjorde i hans barndomshjem, selvom der ingen familie- eller slægtsmæssige bånd var til Sønderjylland.

Endvidere stødte jeg gang på gang på disse genforeningsstene, hvor årstallet "1920" var mejslet i. Allerede som dreng kørte jeg forbi genforeningsstenen i lystanlægget i min fødeby, Frederikssund, på vej til badeanstalten - en genforeningssten, hvor Pontoppidans magtfulde vers er indhugget.

To gange i min skoletid var jeg på lejrskole i Brændstoft ved Rinkenæs. Et af temaerne i en lejrskole, der var placeret dér, var selvsagt om Sønderjylland og landsdelens historie. Det blev hér tydeliggjort, at Sønderjyllands historie er væsentlig anderledes end det øvrige Danmarks historie.

Genforeningen som proces har også interesseret mig, fordi genforeningen kan besvare spørgsmålet om, hvordan man juridisk-teknisk får inkorporeret et nyt, befolket landområde i en stat. Her tænkes på, hvorledes aftaler og kontrakter, der er indgået under eet retssystem, hævdes under et andet, nyt retssystem, hvorledes den offentlige forvaltning indsluses, og hvorledes el-, gas-, telefoni- og jernbanenettet køres sammen ----- blot for at nævne nogle eksempler.

Af de grunde besluttede jeg i foråret 2010 at cykle Danmark tyndt for at opsøge de byer og sogne, hvor der er rejst en genforeningssten. Jeg ville gerne stifte bekendtskab med alle genforeningsminderne - se dem og senere "samle" dem sammen på en web-side. Der er tale om over 500 genforeningssten, så antallet er i sig selv et vidnesbyrd om, at det var en stor begivenhed for Danmark i det 20. århundrede. Det kan tage en del tid at finde dem, for mange sten er blevet flyttet, ofte langt væk fra den oprindelige placering. Nogle af genforeningsstenene er forsvundet og at konstatere, at en genforeningssten er forsvundet, er sandelig mere tidskrævende end det modsatte!

Samlingen omhandler kun genforeningsstene forstået som en fast indretning af fast materiale. Mine kriterier har været "sten eller monument", "tekst" og "udendørs". Det mere brede begreb "genforeningsminde" rummer mere end "genforeningssten", f.eks. plantning af et træ (Melby), rejsning af en flagstang (Slangerup), et orgel (Ryslinge), en medalje (Ørbæk), et kirketårn (Marstal). Minder, som falder udenfor min afgrænsning af begrebet "genforeningssten" har jeg ikke med i samlingen. Minder, hvor der ingen tekst er indhugget, har jeg heller ikke medtaget, hvis sådanne overhovedet eksisterer mere. Mindetavler og -plader (Gilleleje) har jeg også medtaget, hvis de er udendørs placeret. Minder, som man vil benævne som monumenter som f.eks. Ejer Bavnehøj, Christiansfeld, Helsingør o.a., har jeg også medtaget.

Jeg har fået megen hjælp og mødt megen imødekommenhed. Både lokalt på min cykelfærd, når jeg har spurgt efter genforeningsstenenes placering, og hjemmefra af lokalforeninger og af personer med historiske interesse, når jeg har henvendt mig med spørgsmål. Det er jeg utrolig taknemmelig for. Mit projekt ville jo have kuldsejlet lige fra begyndelsen, hvis ikke jeg havde fået denne hjælp. Endvidere har jeg efterfølgende fået flere af fotografierne opdateret, når genforeningsstenene er blevet restaureret og opmalet.

Det er dog bemærkelsesværdig, at man skal ikke spørge personer under ca. 40 år om emnet, fordi de typisk ikke aner, hvad genforeningssten eller genforeningen er. Jeg har været ude for, at man i den aldersgruppe har troet, at jeg talte om en slags idrætsforening. Det er resultatet af, at man i en periode gjorde børnene historieløse.

LITTERATURLISTE

Den altdominerende hovedkilde, som jeg har anvendt, er Johs. Vejlagers bog, GENFORENINGSMINDESMÆRKERNES HISTORIE fra 1939. Jeg har ikke blot citeret, men direkte skrevet afsnit af. Indenfor den begrænsede plads, som jeg har levnet til beskrivelse af sten og historie, har jeg kun valgt et udpluk af det utal af historier og hændelser, der fortæller om fundet af stenene, rejsning og placering af stenene. Afsløringen eller "dåben" af stenene har jeg så vidt muligt medtaget ved alle sten. Det er i de fleste tilfælde en præcis dato, hvor der som regel blev afholdt en eller anden form for højtidelighed eller festlighed.

Ingolf Haase's bog fra 2010, GENFORENINGSSTENENE I SØNDERJYLLAND har ved sit lækre og klare set-up i høj grad inspireret mig, især ved at lokalisere og beskrive genforeningsstene, som ikke er medtaget af Vejlager.

Også "Registrering af genforeningssten i Sønderjyllands Amt" fra 1999 af Kim Adamsen og Pia E. Piel har hjulpet mig.

En kilde, som er anvendt i udstrakt grad, er TRAP DANMARK fra 1955-59, men desværre indeholder værket mange fejl. Navnlig har man fejlagtigt angivet "genforeningssten", hvor det drejer sig om "befrielsessten" og vice versa.

Specielle kilder har jeg refereret til ved beskrivelsen af de enkelte sten.

Stenene i sig selv udgør jo den vigtigste kilde. Teksten på stenene er dog ofte ulæselig eller vanskelig at tyde. I stedet for at vurdere om teksten kan læses på billedet / i felten eller ej, har jeg konsekvent gengivet teksten på stenene.

Mange af teksterne er hentet fra vor sangskat. Jeg har gengivet disse sange i et særligt afsnit. Hvor en strofe fra en sang er anvendt som indskrift på en sten, har jeg henvist med et link til den pågældende sang.