Truelsmosegaard, Assens kommune

Dette er en gengivelse af historien om genforeningsstenen på Strandbjerg, Truelsmosegaard i Assens kommune. Den bygger på Johs. Vejlagers beskrivelse i hans bog "Genforeningsmindesmærkernes Historie".

I en lille, trykt redegørelse fortæller L. Andersen bl. a. følgende om den rejste mindesten og dens omgivelser:

En god mils vej sydøst for Assens ligger Ebberup banker. De er en fortsættelse af de fra de fynske Alper udgående banker, der fra Jorløse i vekslende stigen og falden går over Hårby, Voldtofte, Bohøj og slutter med nogle ret høje banker en god kvartmil fra stationsbyen Ebberup, hvorefter de falder brat af og forsvinder ganske i landet, der blødt og umærkeligt mod syd og vest glider ud i Lillebælt. Mod nord fortsætter bankerne sig op over Skovsbjærg til Øksnebjærg. Ebberup banker er meget smukke og karakteristiske. I bløde, afrundede bølger ligger de og vugger sig i det frodige, fynske land, og fra deres toppe er der en herlig udsigt, især mod syd ud over Lillebælt med Sønderjylland og Als i kimingen.

På den højeste af disse banker: »Strandbjærg«, der ligger 96 m over havet, rejste jeg i efteråret 1919 en sten til minde om Sønderjyllands genforening med moderlandet, og den er rejst ifølge et løfte, jeg gav mig selv, da jeg første gang i året 1909, efter at have købt gården »Truelsmose«, gik hen over disse banker og så ud over Lillebælt med »det tabte land« i baggrunden. Jeg husker så tydeligt dette mit første »møde« med landet derovre: et underligt, på en gang smerteligt stik, men samtidig et levende håb dybt i mit sind. Og så var det, jeg sagde til mig selv: Når vi får Sønderjylland tilbage, vil jeg rejse en sten her!

Sønderjylland kom tilbage! Sønderjyderne havde holdt ud i kampen for deres ret. Deres kærlighed til moderlandet var ikke død, men tværtimod vokset i inderlighed og dybde gennem de 56 udlændighedsår.

Mindestenen, der er en gammel overliggersten, er fundet på en mark tæt udenfor en af gårdene i Ebherup banker. Det er en stor, smuk granitsten, 2 m høj og 1,5 m bred. Dens vægt er ca. 4000 kg. Det var et stort arbejde at få den gravet op, læsset på blokvogn og transporteret op på bakkens top, og det var et rosværdigt arbejde, der blev udført af mine karle. 

Stenens billedlige udsmykning skyldes maleren og billedhuggeren Erik Pedersen, Viby, og når genforeningsstenen virker så karakteristisk og smuk, som den gør, skyldes det i forening de herlige naturomgivelser og kunstnerens gode arbejde ved selve mindestenen ligesom hele anlægget om den.

På stenen er indhugget i relief Skt. Jørgens kamp med dragen som symbol på sønderjydernes kamp mod prøjservældet. »Dragen« er fældet. »Skt. Jørgen« har sejret ved retfærdighedens sværd. Gid dette sværd altid må føres med styrke af vort folk, så indskriften,  jeg satte på stenen, må opfyldes, når den siger: Gid stenen må stå gennem tiderne som et minde om, at troskab og retfærdighed altid vil sejre, blot der holdes ud i kampen, skal denne end føres gennem slægter.

Omkring mindestenen er sat en kreds af store sten, fundet på Truelsmosegårds marker. På disse sten er der gode siddepladser. At sidde der - måske helst ene - en sommerdag, eller for resten når som helst, og se ud over det genvundne land er en god stund. Der er en egen stilhed deroppe, og tanken drager næring deraf. Flagsnoren på sin stang smelder uafbrudt som et ur, der tikker. Det er, som om den fortæller om tiden, der går og går. Og uvilkårligt stiger et ønske frem i vort sind. Et ønske for vort land og vort folk, at det må leve gennem tiderne - om i sol eller i skygge - altid førende retfærdssværdet med tro på dets sejr.