Sværdborg by og sogn, Vordingborg kommune

Genforeningssten i Sværdborg, Vordingborg kommune Genforeningsstenen står ud mod vejen ved gården Lisbethsminde, Grumløsevej 11 i Sværdborg, 4750 Lundby.
GPS-koordinater (link): 55.088833 11.881866
Den private genforeningssten i Sværdborg blev afsløret ved en privat fest den 6. juli 1921.

Det var den daværende ejer, Karen Pedersen, af gården Lisbethsminde, der lod stenen rejse i sin have. Stenen menes at stamme fra Vordingborg slotsruin, hvorfra den i sin tid (1732) skulle været taget og benyttet som grundsten i en senere nedrevet ejendom, matr.nr. 22 b, Algade, Vordingborg.

Indskriften, som i hesteskoform følger stenens runding, lyder således:
Til Minde om Genforeningen med Sønderjylland
1920
Stenen er på et tidspunkt flyttet fra haven ud til vejen.