Gårdejer P.M. Pedersen, Tolstrupgård, rejste på sin jord genforeningsstenen i Stabrand. Det var gårdejeren personligt, der indhuggede udsmykning og tekst i stenen.

Stenen stod på en mindehøj - en genopført gravhøj - i et stort anlæg, som gårdejeren havde anlagt, indtil den tyske besættelsesmagt under 2.den verdenskrig inddrog området til flyveplads. Stenen måtte derfor flyttes til sin nuværende placering.

Øverst er indhugget et hjerte som symbol på kærligheden - nedenunder mellem årstallene er indhugget et liljeornament - nedenunder igen ses en drage med tilbagebøjet hoved, der bugter sig ind i ordet GENFORENINGSMINDE. På grund af tidens tand er teksten i dag vanskelig at tyde, men den lyder således:

1864    1920

GENFORENINGSMINDE

MED SORG I SIND JEG TÆNKE MAA
PAA DEM DER BLEV TILBAGE
MIT FOLK, HVOR KUNDE DU DOG SAA
VOR ELSKTE SØSTER VRAGE?

Oprindelig havde P.M. Pedersen indhugget en anden indskrift, nemlig to linjer af B.S. Ingemann: Hvad Danmark var, kan det atter blive, endnu er fædrenes ånd i live. Men da aviserne 26. maj 1920 meddelte, at II Zone ikke kom til Danmark, slettede P.M. Pedersen i dyb sorg over denne meddelelse de lige indhuggede ingemannske linjer. Dette er baggrunden for at teksten blev ændret til dem, der blev tilbage.

Den 9. juli 1920 blev mindet afsløret af P.M. Pedersen. En del af afsløringstalen er gengivet her.