Sorø købstad og sogn, Sorø kommune

Genforeningssten i Sorø købstad og sogn, Sorø kommune Genforeningsstenen står i Akademihaven i Sorø mellem hovedbygningen (ACADEMIA SORANIA) og søen, 4180 Sorø.
GPS-koordinater (link): 55.429046 11.557297
Genforeningsstenen i Akademiets have blev afsløret den 15. juni 1921 ved en for Akademiet privat højtidelighed.

Det var nogle akademielever, der tog initiativ til rejsningen af stenen.

Digteren L.C.Nielsen har forfattet indskriften:
15 JUNI 1920
AF MULDENS SØVN MAN MIG UDREV
PAA DET JEG SKULLE MÆLE
AT DANMARKS SØNNER SAMLET BLEV
BAG DANMARKS GRÆNSEPÆLE
Stenen var blevet fundet af nogle akademielever i Søskoven ved Tuel sø, Slaglille sogn, og midlerne til transporten og rejsningen af mindet blev tilvejebragt af elever og lærere på Akademiet.