Sandhedens Armée

Digtet er forfattet af den norske digter Henrik Wergeland i tidsrummet 1842-1845.
Jeg har gengivet digtet så vidt muligt med nutidens ortografi.

De fremhævede strofer er anvendt på genforeningsstenen i Ask, Aarhus kommune.

Sandhedens Armée

Ord? Som verden så foragtet?
Ord i digt?
Endnu meer foragteligt!
Ak, hvor usle disse magter
til at fægte
for den sandhed I fornægte!

Lyn bør slå og tordner rulle
foran den.
Sendt til hjælp fra himmelen,
legion af engle skulle
sine fløje
sprede viden om den Høje.

Ak, hvi kommer, himmelbåren,
Den ej selv?
synlig, med en stjernes hvælv
til en hjelm om panden skåren?
Bedre, bedre
fløj dens flugt med sværd til fjelde.

Ak, hvi har den sine telte
ikke spændt
skinnende på hver en skrænt?
Ak, hvi har den sine helte
ikke givet
herredømmet over livet?

Mørkets vold er stejl at storme.
Overtro
hviler fast på søjlers ro.
Talløs som ægyptens orme
er den sorte
fordomshær ved templets porte.

Fremad dog, I usle rader!
Hær af ord!
Eder sejren dog på jord
lovet er af lysets fader,
når I tjene
sandheden, hans barn, alene.

Fremad, ord, I sandheds helte!
en avant!
Adamshjerterne engang
blive eders sejerstelte.
Stråler spile
vil dem ud til eders hvile.

Fremad, med visiret lettet,
sandhedsord!
Thi den største magt på jord
Eder er af Gud forjættet:
at I kunne
ikke dø, I sandhedsmunde!

Derfor modige, I dværge!
Sandheds sag
sejrer kun i nederlag.
Stormer løgnens ørkenbjerge!
Hen I vejre
dem og fordoms tågelejre!