Kirkerup by og sogn, Roskilde kommune

Genforeningssten i Kirkerup by og sogn, Roskilde kommune Genforeningsstenen står ved indkørslen til Kirkerup by, hvor Hesteholm munder ud i Kirkerupvej, 4000 Roskilde.
GPS-koordinater (link): 55.720322 12.159640
Juledag 1920 blev genforeningsstenen i Kirkerup by afsløret af medlem af  menighedsrådet, gårdejer Peter Christian Sivertsen. Efter gudstjenesten i kirken vandrede menigheden hen til stenen, hvor sognepræst Hans Peter Hansen-Lavind talte.

Indskriften er forfattet af sognepræsten:
BAUTA
FOR SØNDERJYLLAND
1864 --- 1920
TRO PAA RET - HAAB TIL TID
KJÆRLIGHED TIL FÆDRES ARV
Stenen, der menes at være en tidligere tingsten, blev fundet på gårdejer Sivertsens eng.