Jegerup by og sogn, Haderslev kommune

Genforeningssten i Jegerup, Genforeningsstenen står på Kulturpladsen ved Fritids- og Kulturcentret, Bygaden 18, Jegerup, 6500 Vojens.
GPS-koordinater (link): 55.278756 9.292149. Anlæg med genforeningssten og blodbøg i Jegerup, Til venstre i billedet står blodbøgen.
I hundredeåret for Sønderjyllands genforening med det øvrige kongerige er der rejst en mindesten for genforeningen. Teksten lyder:
Minde om
GENFORENINGEN
1920
                                Jegerup 2020
Afsløringen af genforeningsstenen skete om eftermiddagen lørdag, den 19. september 2020 i forbindelse med en fest - trods corona-restriktioner - arrangeret af Jegerup Menighedsråd, Lokalhistorisk forening for Jegerup sogn, Jegerups Venner, Jegerup Ungdoms- og Idrætsforening og Jegerup Landsbyforening.
Som led i festlighederne afholdtes Sigurd Barretts Genforeningsshow.
Der er til minde om genforeningen ligeledes blevet plantet en blodbøg på Kulturpladsen.