Hvingel, Hee sogn, Ringkøbing-Skjern kommune

Genforeningssten i Hvingel, Hee sogn, Ringkøbing-Skjern kommune Genforeningsstenen står ved Hvingelvej, 500 m vest for Lilkjærvej, Hvingel, 6950 Ringkøbing.
GPS-koordinater (link): 56.168316 8.314749.
Afsløringen af genforeningsstenen i Hvingel fandt sted den 6. juli 1920 og blev foretaget af lærer Hjalmar Svane, der også var initiativtager til rejsning af stenen, som oprindeligt stod ved skolen.

Den påmalede tekst på stenen er sålydende:
TIL MINDE OM
NØRRE OG SØNDER
JYLLANDS GENFORENING
1920
Stenen er omtalt i årsskrift 2002 fra Hee Lokalhistoriske Arkiv.