Horne by og sogn, Hjørring kommune

Genforeningsstenen fra 2020 i Horne Præstegårdsskoven, Hjørring kommune Genforeningsstenen står i i det sydøstlige hjørne i Præstegårdsskoven bagved Menighedshuset.
Tornbyvej 14, Horne, 9850 Hirtshals
Billedet er fra juli 2021.
GPS-koordinater (link): 57.56133 9.98314.
Initiativtager var Hans Wendelboe Bøcher, som også har tilvirket mindet. Stenen har været anvendt som sokkelsten siden 1920/21 i Højruphus, men i 2008 blev den frigjort fra sin hidtidige funktion og blev derved Danmarks nordligst beliggende genforeningssten.
Teksten lyder:
1920
2020
Genforeningsstenen blev afsløret den 15. juni 2020, hvor Johan Ottosens Det haver så nyligen regnet blev sunget, hvorefter Hans Bøcher talte efterfulgt af Kurt Bærentsen, som holdt hovedtalen.
Dannebrog, der lå over stenen, blev herefter løftet væk af de to talere.
Man sluttede med sangen af Jørgen Sørensen Hvor mågerne skriger.

Der blev udgivet en særlig folder ved afsløringen med de afsungne sange, som kan læses her.
Uddrag af talerne findes på Grænseforeningens omtale af mindet.