Hjordkær by og sogn, Aabenraa kommune

Genforeningssten i Hjordkær, Aabenraa kommuneGenforeningsstenen står ved rundkørslen Aabenraavej og Hærvej øst for Hjordkær by, 6230 Rødekro.
GPS-koordinater (link): 55.025705 9.320209
Lørdag, den 4. oktober 1930 fandt afsløringen af genforeningsstenen i Hjordkær sted i øsende regnvejr med efterfølgende fest i forsamlingshuset.

Lærer Therkelsen, Nybøl har forfattet indskriften, hvis to nederste linjer refererer til det forhold, at stenen står tæt på den gamle hærvej eller oksevej:
MINDE
OM
GENFORENINGEN
1920

Fædres Færd og Fædres Spor
viste altid Vej mod Nord
Det var bygningen af en tysk privatskole ved Hjordkær station, der satte gang i rejsningen af stenen, som stammer fra gårdejer Festesens jord, Gallehus.