Herlufsholm by og sogn, Næstved kommune

Genforeningssten i Herlufsholm by og sogn, Næstved kommune Genforeningsstenen står ved krydset Ringstedgade - Køgevej i 4700 Næstved.
GPS-koordinater (link): 55.247496 11.761311
Genforeningsstenen i Herlufsholm blev afsløret den 15. juni 1921 af sognepræst K. Hee Andersen ved en festlighed, hvori sognets dalevende 11 veteraner deltog som æresgæster.

Til indskriften har man benyttet verset fra Henrik Pontoppidans genforeningssang:
MINDE OM
GENFORENINGEN
1920
DET LYDER SOM ET EVENTYR
ET SAGN FRA GAMLE DAGE
EN RØVET DATTER DYBT BEGRÆDT
ER KOMMET FRELST TILBAGE
------------
REJST AF HERLUFSHOLM SOGN
Den 6 tons tunge sten er fundet i en mark ved Guderup i sognets nordvestlige hjørne, hvorfra den blev kørt til opstillingspladsen, der er skænket af Herlufsholm stiftelse.