Harreby by, Sønder Hygum sogn, Vejen kommune

Genforeningssten i Harreby, Vejen kommuneGenforeningsstenen står ved vejkrydset Harrebyvej og Årupvej i Harreby, 6510 Gram.
GPS-koordinater (link): 55.331033 8.935077 Anlægget med genforeningsstenen i Harreby, Vejen kommune Anlægget med genforeningsstenen i Harreby.
Den 4. oktober 1923 blev genforeningsstenen i Harreby afsløret med deltagelse af Peder Johannes Kloppenborg, der af sin fødeby var opfordret til at afsløret mindet. I sin tale refererede han til teksten på stenen, idet han bl.a. sagde, at med sin indskrift:
MINDE
OM SØNDERJYLLANDS
GENFORENING MED DANMARK
1920
siger stenen: Jeg vil minde eder om Sønderjyllands genforening med Danmark. Og så fortæller den, hvilken glæde det var for os, som oplevede det. Og så lover og priser den Gud:
DYBT I DANSKES HJERTE
KLANG DET GLÆDENS BUD
SØNDERJYLLAND ER VUNDET
ÆRE VÆRE GUD
Efter afsløringen blev der sunget en sang, som var forfattet af Marie Pedersen, Harreby og som sluttede med linjerne:
... Vi takker Gud for den Dag, vi nød,
da Kongen ridende os Velkomst bød.
:/: Ja, tro I mig, jeg siger dig.
det glemmes ej i Sønderjylland. :/:

I anlægget omkring mindet indgår fire grænsepæle hidrørende fra grænsen indtil 1920, nemlig nrr. 22 - 28 - 30 - 31.