Godhavn by, Tibirke sogn, Gribskov kommune

Genforeningssten i Godhavn by, Tibirke sogn, Gribskov kommune Genforeningsstenen står i skolegården til skolehjemmet "Godhavn", Godhavnsvej nr. 1, 3220 Tisvildeleje.
GPS-koordinater (link): 56.059474 12.097458
Genforeningsstenen i Godhavn blev afsløret den 25. juli 1920 i overværelse af skolehjemmets elever.

Det var den daværende forstander Bonnevie, der sørgede for rejsningen af stenen.

Indskriften lyder:
SØNDERJYLLAND
1920
Birketræet bagved den stærkt eroderede sten er plantet samtidigt.