Landets næststørste genforeningssten er rejst på Esterhøj i Asnæs sogn ved Sejerøbugten.
Den store sten er en kolos på op imod 25 tons. Den lå før rejsningen på Esterhøj nede ved Høve Strand
på en skråning i skovhegnet, der er grænsen mellem Høve og Vedding, få meter fra
strandkanten; men den havde allerede dengang tilknytning til Esterhøj, idet
sagnet fortæller, at trolden i Esterhøj skulle have gemt nøglen til højens
skatte under den store sten.
En mere detaljeret beretning om arbejdet med stenens rejsning kan du finde
her.
Søndag den 10. juli 1920 blev mindestenen afsløret ved en fest, hvor sognets seks veteraner var æresgæster.
Pastor Bagger afslørede stenen og sluttede sin tale med ordene: »Skal vi så alle bede:
Gud bevare Danmark!« (forsamlingen gentog disse ord.) Afsløringen sluttede med afsyngelse af en til
lejligheden forfattet sang. Derefter gik forsamlingen i procession - veteranerne kørte foran i
blomstersmykket bil - til Høve Skov, hvor forfatteren, redaktør H. Henriksen talte.
På forsiden af stenen, hvis udsmykning og indhugning blev forestået af
kunstmaler Troels Trier, Vallekilde, er teksten - forfattet af pastor N.A.
Jensen, Møgeltønder - ovenover løven, som sønderbryder en
kæde:
1864 : 1920
DØREN : STÆNGTES : MAGTEN : KUED
HJERTER : LÆNGTES : HAABET : LUED
GUD : DET : LEDTE : TRO : VAR : FAST
UNDRET : SKETE : LÆNKEN : BRAST
På bagsiden af stenen er teksten:
BEBOERNE I ASNÆS SOGN
SATTE DENNE STEN
Det var Kathrine Wiggert-Nielsen, der havde foreslået at anvende sagnstenen fra Høve Strand.