Det haver så nyligen regnet

Der er to par linjer, der hyppigt anvendes af tredje vers af Johan Ottesens (1859-1904) sang fra 1890. Sangen er oprindelig skrevet til en fest i Studentersamfundet Sønderjyske Samfund i forbindelse med sønderjyders besøg i København i 1890.
Sangen blev sønderjydernes kampsang og blev derfor forbudt af de prøjsiske myndigheder, selvom den ikke indeholder det forbudte ord "Sønderjylland".
Stroferne blev også anvendt på en afstemningsplakat fra 1920.

Linjerne i  2.det vers er anvendt på genforeningsstenen i
Haslev Seminarium, Faxe kommune

De første linjer i 3.die vers er anvendt på genforeningsstenen i
Dalstrup, Norddjurs kommune,
Kattrup, Horsens kommune,
Søllinge, Faaborg-Midtfyn kommune,
Ommestrupgaard, Syddjurs kommune,
Ragebøl, Sønderborg kommune,
Sæbygaard skov, Frederikshavn kommmune

De næstsidste linjer i 3.die vers er anvendt på genforeningsstenen i
Spjellerup, Næstved kommune

Sidste linje er anvendt på genforeningsstenen i
Glejbjerg by, Vejen kommune.:

Det haver så nyligen regnet,
det har stormet og pisket i vor lund.
Frø af ugræs er føget over hegnet,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov,
der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.

Det har regnet - men regnen gav grøde,
det har stormet - men stormen gjorde stærk.
Som de tro'de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.

Og de tro'de, at hjertebånd kan briste,
og de tro'de, at glemmes kan vor ret!
De skal vide, de aldrig ser de sidste,
de skal vide, at ingen bliver træt.
Thi som årene randt,
sås det: båndene bandt,
kræfter fødtes for kræfterne, som svandt.
................
Ja - det haver så nyligen regnet,
og de træer de drypper endnu,
mangen eg er for uvejret segnet,
men endda er vi frejdige i hu;
viger ej ud af sport,
for vi kender det ord:
Det har ingen hast for dem, som tror.