Det gamle træ, o, lad det stå

Sangen skrev H C Andersen, da han boede i Nyhavn. Bagermester Grand Jean havde købt Colins Gaard på hjørnet af Bredgade / Nyhavn, hvor i dag "Ravhuset" ligger. Ejendommen var faldefærdig, så Grand Jean besluttede at rive den ned i 1850 og fælde det gamle træ, som stod på gårdspladsen.
Det erfarede H. C. Andersen. For at forhindre fældningen skrev han sangen, men træet blev alligevel fældet.

Det gamle træ, o, lad det stå,
indtil det dør af ælde.
Så mange ting det husker på,
hvad kan det ikke melde.
Vi det så fuldt med blomster så,
de friske grene hælde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!

Nu vil jeg da på vandring gå,
men det kan jeg fornemme,
man rejser ud for hjem at nå,
thi bedst er det dog hjemme.
Når træet her har blomster på,
det vil min hjemkomst melde.
Det gamle træ, o, lad det stå,
det må I ikke fælde!