Bruså Mølle, Lundby sogn, Aalborg kommune

Genforeningsstenen står i nærheden af Bruså Mølle, Hylkærvej 3, 9240 Nibe
GPS-koordinater (link):
56.929304 9.432230

Genforeningsstenen er næsten groet til.
Teksten lyder blot (vanskeligt at læse):
1920
Genforeningsstenen er fremstillet af Anders Villadsen Houmann (1872-1945),
Bruså Mølle.
Ifølge hans grandnevø, Benny Dahl Houmann er
genforeningsstenen og stenene omkring kun resterne af en større buet
stensætning, der blev lavet i anledning af genforeningen. Stensætningen bestod
af en del mindre sten, som var udhugget som soldater og en mere pompøs sten, som
man senere benævnte den på genforeningstidspunktet landflygtige Kejser Vilhelm.
Hele stensætningen, og hvad der nu er tilbage, er placeret i en slugt, der under
betegnelsen Lystanlægget i mange år ofte blev anvendt, når der skulle festes og
danses til spillemandsmusik.
Stedet har også været anvendt til evangelist-møder indenfor Baptismen, som
Houmann-familien i flere generationer bekendte sig til.
Kejser- og soldaterfigurerne er nu væk og har formentlig endt sine dage som pynt
i folks haver.