Broballe by, Oksbøl sogn, Sønderborg kommune

Genforeningssten i Broballe by, Oksbøl sogn, Sønderborg kommune Genforeningsstenen står overfor det tidligere andelsmejeri - i dag mikrobryggeri - hvor Vikkebjergvej munder ud i Spangsmosevej, Broballe, 6430 Nordborg.
GPS-koordinater (link): 55.025829 9.740171
Onsdag, den 7. december 1927 blev genforeningsstenen i Broballe afsløret af redaktør Andreas Grau, Sønderborg.

Teksten på stenen lyder sådan:
DANSKE MÆND OG KVINDER
REJSTE DENNE STEN
TIL MINDE OM GENFORENINGEN
D. 10.6.1920
HVER GLANS HVER PLET
VIL VI BÆRE SOM FALDER
PAA DANMARKS NAVN.
Datoen har ingen relation til genforeningen og skulle formentlig have været den 10.7.

Stenen på ca. 2 meter blev fundet ved Nordborg Østerlund.