Vognmand N. P. Hansen, Neder-Vindinge, har sammen med sine tre sønner rejst amtets ejendommeligste genforeningsmindesmærke på en skråning, hvor landevejen Næstved-Vordingborg gennemskærer Stuby bakke. Mindesmærket er dannet op ad selve bakkeskråningen ned mod landevejen ved siden af den i bakken på vognmand Hansens ejendom værende grusgrav. Og den, som ikke har set dette mindesmærke, helst en højsommerdag, når hvidtjørnen blomstrer, kan ikke forestille sig, at der ved anvendelse af så små midler kan formes et så smukt og ejendommeligt mindesmærke.
I tre afsatser op ad skråningen, belagt med forskelligartet grus og adskilt ved stensætninger og med en stor hvidtjørn som samlende motiv, er der i den midterste afsats skrevet i sand med ensartede forsteninger, de såkaldte »søpindsvin«, årstallet: 1 9 2 0 i en rektangulær firkant, ligeledes omsat med »søpindsvin«. Den øverste afsats afsluttes med en stensætning af noget større sten, hvis midterparti er en 1 meter høj, meget sjælden og smuk sten, fundet i en mose.
I hele anlægget er der næppe en sten, som ikke omhyggeligt er udvalgt og tilrettelagt, så anlægget til den mindste enkelthed er præget heraf.
Mindesmærket stod færdigt til pinse 1921, og det var meningen sammen med skøde på grunden at overdrage det til kommunen, imod at denne beskyttede anlægget med en lav indhegning af hensyn til dets udsatte beliggenhed umiddelbart op til den stærkt trafikerede landevej. Kommunen ønskede imidlertid ikke at modtage gaven, og en påtænkt afsløringsfest blev derfor opgivet, da ejeren ikke ønskede at festligholde afsløringen af et genforeningsmindesmærke i privateje.
Mindesmærket er desværre senere (1933) ødelagt og tilintetgjort.