Fredsted, Øster Starup sogn, Vejle kommune
På marken til gården "Bøgely", der ligger lige syd for Blåkær Skov, rejste den daværende ejer, Valdemar Petersen et mindesmærke for genforeningen i form af en stendysse.
Ifølge leder af Øster Starup Lokalhistorisk Arkiv, Svend-Erik Warming Hansen, er mindet forsvundet.
Senest i 2007/08 har lokale kræfter forsøgt at opspore genforeningsmindet (og den anden genforeningssten, som var rejst i Øster Starup Gl. Præstegård), men uden held.

Fra Johs. Vejlagers GENFORENINGSMINDESMÆRKERNES HISTORIE kan følgende gengives:

Mange enkeltmænd, hvis vugge stod nede i den genvundne landsdel, eller på anden måde havde nær tilknytning til Sønderjylland, har rejst en sten i haven, på marken eller ved den alfare vej til minde om genforeningen. Dette er også tilfældet med stenen i haven ved »Bøgely« i Fredsted, rejst af gårdens ejer, Valdemar Petersen, der, som han selv udtrykker det, rejste den ud fra den følelse og stemning, der greb alle, da det tabte land atter kom tilbage. - Min hustru er født dernede, og i årene før århundredskiftet opholdt jeg mig på gården »Nørremølle« i Sundeved. Og jeg følte, at de danske sundevedbeboere fik Prøjsen aldrig bugt med, selv om der dengang ikke øjnedes nogen udvej til, at det nogensinde kunne blive anderledes. - Da der så i 1920 blev udvej, rejste vi her i vor have et lille mindesmærke for sønderjydernes ukuelige håb, eventyret, genforeningen, der blev til virkelighed.

Mindesmærket, en stendysse, rejste jeg i dagene før genforeningen med bistand af min gamle sønderjyske svigerfader. På overliggeren, der er en 1,5 m lang, fladagtig sten, fundet på min mark, står:

G E
9-7-1920

Genforeningsdagen havde vi en lille afsløringshøjtidelighed, hvor jeg for familie og husstand fortalte lidt om, hvad stenen skulle betyde, og om de kampe, der var kæmpet, nederlaget og sejren, der var vundet, og om det ansvar, nulevende og kommende slægter har for bevarelsen af det vundne.

Mindesmærket er ikke sikret værn og vedligeholdelse i fremtiden, men gårdens skiftende ejere vil vel holde det i ære.