Om det nu forsvundne genforeningsminde skrev Johs. Vejlager i GENFORENINGSMINDESMÆRKERNES HISTORIE følgende:

Forstander Chr. Jensen, Erlev børnehjem, har sammen med hjemmets børn sammenslæbt en del større og mindre sten og af disse bygget en stenhøj som et synligt udtryk for glæden og taknemmeligheden over genforeningen. En stentrappe fører op til højen, på hvis top knejser en høj flagmast omgivet af fire mindre skråtstillede flagstænger. Ved trappens fod står to høje stenpiller, i hvilke er indhugget:

1920

Dansk Børnehjemsforening har skænket et til flagmasten svarende dannebrogsflag, og børnesagsvenner fra Norge, Sverige, Finland og Island skænkede ved afslutningen af en studierejse i Danmark deres lands flag, som havde været medtaget på rejsen omkring i Danmark. Da det store dannebrogsflag hejstes første gang, genforeningsdagen 1920, medens børnene stod æresvagt omkring mindehøjen, blev P. E. Benzons sang sunget, der slutter med linjerne:

Ja, nu er flaget atter frit,
nu tør det syne højt og vidt.
Hvor voldsmænd kued' retten,
det lyser over sletten.

På alle nationale festdage og ved højtidelige lejligheder vajer dannebrog på mindehøjens flagmast omgivet af de fire nordiske flag, medens hjemmets børn skiftes til at holde fanevagt.

* * * * *

Forstander Chr. Jensen's oplevelser og tanker før og efter genforeningen har HISTORISK ARKIV for HADERSLEV KOMMUNE lagt ud på siden Minder fra Genforeningstiden - C. M. Jensen - Haderslevwiki, hvorfra billedet stammer.

* * * * *

I dag er det tidligere børnehjem indrettet som vandrerhjem. Børnehjemmet husede børn fra Nordslesvig. Ved rundkørslen foran vandrerhjemmet står en sten til minde om børnehjemmet med teksten "Nordslesvigsk Asyl".
Luftfotos viser, at stenhøjen blev sløjfet på et tidspunkt mellem 1948 og 1954. GPS-koordinaterne (link): 55.243720 9.476565 angiver tilnærmelsesvis højens daværende placering.