Bjergby by og sogn, Hjørring kommune
Genforeningsstenen står i anlægget ved T-krydset, hvor Asdalvej munder ud i Skagen Landevej, 9800 Hjørring.
GPS-koordinater (link):
57.513830 10.024699
Tirsdag, den 28. september 1920 blev genforeningsstenen i Bjergby afsløret af pastor C.L.Thaarup, Bjergby, der i sin ledsagende tale
udtalte: Sønderjyderne har ved at være trofaste gennem modgang hentet sejren hjem......, netop den tankegang, der ligger til grund
for teksten på stenen:
SØNDERJYLLAND
1864 - 1920
VED TROSKAB GENNEM MODGANG
TIL SEJR
Forsamlingen mindedes de mange veteraner, der var gået til "Ryes Brigade" og
råbte hurra for de tre tilstedeværende veteraner.
Det er malermester Karl Ørnbølls tekst, som blev indskriften på stenen.
Stenen blev fundet på Varbrogaard, matr. nr. 14a Bjergby sogn. Den var Danmarks
nordligst beliggende genforeningssten indtil 2020, hvor genforeningsstenen i
Horne tog "føringen".