Under de glade forventninger om Sønderjyllands genforening, som i årene 1918-19 næredes af hele det danske folk, ønskede Kassebølle Friskolekreds at skaffe sig et synligt minde herom. Daværende friskolelærer Emanuel Pedersen rejste derfor til Svendborg og bad nu afdøde kordegn V. Våben, der var en ikke ubetydelig kunstmaler, om billedligt at give udtryk for Henrik Pontoppidans verslinjer: "En røvet datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage".
Som motiv til maleriet benyttede V. Våben Skrumsagers lille Hus "Friheden", få meter nord for Kongeåen ud for Skibelund Krat, og i forgrunden mødes på et gangbrædt over Kongeåen moder og datter.
Datteren er malet i vestslesvigsk nationaldragt. Hun er mørkladen i ansigtet og bærer tydelige mærker af voldsfærden, hun har været underkastet. Moderen er i en nationaldragt fra Lyø, en mørkegrøn kjole med en brun bort forneden, et stort mørkeblåt forklæde og en hvid kappe på hovedet. Hendes ansigt lyser klart, og med et smil om munden rækker hun hænderne frem og griber om datterens hænder for at føre hende hjem.
I vandstrømmen under gangbrædtet ses i dæmpede farver verslinjerne:
Maleriet blev ophængt og afsløret allerede 5. oktober 1919 ved et to dages efterårsmøde, hvor Friskolens sal var overfyldt, og nu afdøde Kloppenborg-Skrumsager og Klaus Berntsen talte.
Maleriet er amtets første og landets næstførste afslørede genforeningsmindesmærke