Allesø by og sogn, Odense kommune

Genforeningsstenen i Allesø, Odense kommuneGenforeningsstenen står ved Korsgades udmunding i Beldringevej, Allesø, 5270 Odense N. GPS-koordinater (link): 55.454123 10.313384

Anlægget

Anlægget hvor genforeningsstenen i Allesø står Anlægget med kongestenen nord for kirken var som skabt til at give den beskedne genforeningssten en særlig smuk placering.
Teksten er enkel med det afgørende årstal:
1920
Historien om genforeningsstenen i Allesø er usikker, men det ligger fast, at den 9. juli 1920 blev der afholdt genforeningsfest i haven til den daværende præstegård, foranstaltet af sognepræsten, Hans Carl Gjerding. Festen fortsatte og sluttede i forsamlingshuset. I forbindelse med festlighederne blev genforeningsstenen formentlig rejst i præstegårdshaven.
Gennem årtier henlå stenen upåagtet - særlig efter præstegården overgik til anden anvendelse i 1963.
For en del år siden blev Keld Petersen anmodet om at fjerne nogle sten fra stedet heriblandt også genforeningsstenen. Han tog stenen i bevaring på sin egen ejendom.
Anne Marie Larsen blev for nylig opmærksom på fundet og foreslog, at stenen blev renoveret og anbragt ved kongestenen, hvor den på den måde kom til at indgå i et meget smukt anlæg.