Genforeningsstenen i Abild blev afsløret den 26. september 1938. Afsløringen var
oprindeligt bestemt til genforeningsdagen den 15. juni 1938, men på grund af
udbrud af mund- og klovsyge blev datoen rykket til kongens fødselsdag. Gårdejer
Hans Andersen, Kongsbjerg bød som formand for Dansk Samfund velkommen til
deltagerne fra sognet, Tønder by og enkelte fra fjernere egne.
Det stedlige brandkorps' orkester spillede og de fem nordiske flag vajede
ved mindestenen, der stod hyldet i et gammelt dannebrogsflag, som indtil 1864
havde vajet over danske forsamlinger i Sønderjylland. Siden blev det opbevaret
af en kvinde, der før sin død overgav det til sygeplejerske Søster Ellen, Ribe,
med bøn om, at hun ville lade det komme tilbage til den genforenede landsdel, så
det - når det var slidt op - kunne blive begravet i Sønderjyllands jord.
Indskriften er digterpræsten Kaj Munks vers, som er indhugget af kunstneren Alf Trier Hansen:
FRA
NORDEN
KOM JEG
NU STAAR JEG KVÆR
OG VIDNER:
SE! DET ER
DANMARK
HER
Kaj Munk deltog ved afsløringen og udtalte:
I mangfoldige år lå denne
sten skjult og uden mæle, som en del af Norden i Danmarks muld, men en dag blev den vækket af
sin tusindårige søvn. Nu måtte den tale. Tidens fylde var kommen. Og nu står vi her i et
forunderligt øjeblik på vor konges fødselsdag, i årets skønneste måned, med høj, blå
himmel hvælvende over os, og en frisk brise strygende ind fra havet, men samtidig lægger
angst og spænding et tryk ind over os alle. I en sådan stund lader vi stenen,
der står her, vidunderlig skøn at skue, prydet med flag, der er os helligt, vise
sit ansigt og tale sandhed: Her er Danmark! Men der skal ikke mange af de
moderne helvedeskræfter til for at vælte denne sten over ende, og skulle nogen
gøre det, så har den stået her som udtryk og symbol for det sind, der har vist
sig ikke at kunne løbes over ende, og sådan skal den da tale til det Danmark,
der færdes forbi på vejen.
Ordet
kvær er et forældet ord for
rolig eller
stille.