Sønder Bjert by og sogn, Kolding kommune

Befrielsessten i Sønder Bjert by og sogn, Kolding kommune. Befrielsesstenen står ved Bjert Kirkevej nr. 29, 6091 Bjert.
GPS-koordinater (link): 55.454580 9.558751
Pastor Refshauge, Sdr. Bjert tog i foråret 1955 initiativ til at opstille mindestenen for Danmarks befrielse i 1945. Halvdelen af pengene til opstillingen af stenen blev indsamlet hos borgerne i Sdr. Bjert, medens Sdr. Bjert Sogneråd betalte resten.
Teksten lyder:
5. MAJ 1945
TAK FOR FREDENS MORGENSKÆR
GØR OS FREDENS GAVE VÆRD
Linjerne er skrevet af Kolding-digteren Mads Nielsen.