Helberskov by, Als sogn, Mariagerfjord kommune

Befrielsessten på Bjerget i Helberskov by, Als sogn, Mariagerfjord kommune Befrielsesstenen står på "Bjerget", der ligger på østsiden af Als Oddevej med opkørsel ad Hyllebjergvej, 9560 Hadsund.
GPS-koordinater (link): 56.733453 10.291850
Stenen blev rejst 10. maj 1995 på initiativ af Jørn Østergaard og beboere i Helberskov.
Teksten lyder:
HELBERSKOVS
BEFRIELSE 1945
REJST 1995
"Bjerget" ligger 24 meter o.h., og herfra er der en storslået udsigt. Derfor lå der her under 2. den Verdenskrig et tysk kystbatteri. Ved kapitulationen 5. maj 1945 nægtede stedets kommandant at overgive sig. Han samlede de tyske tropper i området, ca. 300 mand på "Bjerget" og var beredt til at kæmpe til sidste mand. Først 10. maj 1945 overgav garnisonen sig, som den sidste i Danmark.