De faldne
Digtet indgår i Kaj Munks Sidste Digte fra 1944.

De fremhævede linjer er anvendt på befrielsesstenen i
Tjele Mark, Viborg kommune

Drenge I Drenge, som døde,
I tændte for Danmark i dybeste Mulm
en lysende Morgenrøde


Danske velsignede Drenge!
vort Øje har Taare. Men Hjertet slaar
saa stolt som ikke - aah! længe.

For nu kan vi atter være,
se Verden i Øjne roligt og frit.
I frelste jo Danmarks Ære.

I gav os tilbage til Livet.
Forbød de jer atter at gøre Brug
af de Vaaben, de selv har givet?

Hil jer da, Vikingsønner!
Ulydige danske Soldater, Tak!
Gud jer det evigt lønner.

Samme vers er anvendt i Mindelunden i Ryvangen i København, der blev indviet den 5. maj 1950 som minde for de danske modstandsfolk, der faldt under besættelsen 1940-1945.
Tre pæle og en mindetavle med verset markerer i dag henrettelsespladsen.