Batum by, Rødding sogn, Viborg kommune

Befrielsessten i Batum by, Rødding sogn, Viborg kommune Befrielsesstenen står i Bystævnet, der ligger overfor vejen Bystævnet nr. 17-19, 8830 Tjele
GPS-koordinater (link): 56.497161 9.479523
Mindet er en kombinationssten, som minder både om Sønderjyllands genforening med det øvrige Danmark og Danmarks befrielse. Ifølge teksten er stenen rejst i 1949 af Peder Andersen.
Øverst er teksten:
SØNDERJYLLAND
TABT - 1864
TILBAGE 1920
KRISTIAN D 10
Nederst er teksten om befrielsen:
DANMARK
BESAT 9-4-1940
BEFRIET
5-5-1945
PEDER ANDERSEN
REJSTE DENNE STEN
1949
Blandt bystævnets øvrige mindesten er  der een for 100-året for Grundloven af 1849.